Folkeklubben
Folkeklubben
Fredag den 25. januar 2019 20.00
Kedelhuset
Papirfabrikken 72
8600 Silkeborg
Køb

Fredag den 25. januar 2019, Kl. 20.00 - døren åbner kl. 19.00.
Billetpris kr. 260,- (medlem kr. 160,-)
Stående koncert, Kedelhuset, Silkeborg

Folkeklubben udsendte d. 26. oktober deres fjerde album Sort Tulipan til massive roser og en 1. førsteplads på albumhitlisten over samlet fysisk salg i Danmark. I januar 2019 drager bandet atter på landevejen for at præsentere den nye plade såvel som det efterhånden omfangsrige bagkatalog.
 
Folkeklubben har satset alt og lavet deres hidtil bedste album, skriver Politikens Kim Skotte i en af den slags 5-hjertede anmeldelser, et band kun kan drømme om. Soundvenue, Nordjyske, Jyllands-Posten, ja selv knarvorne Thomas Treo fra Ekstra Bladet, stemmer i med roser: Sort Tulipan strejfer Larsens karakteristiske blanding af umiddelbar lethed og vemodig dybde.
 
Folkeklubbens identitet ligger i jagten på det næste smukke koncertøjeblik og dén gode sang, hvis grundelementer er Kjartan Arngrims tekster og vokal, Rasmus Dalls guitarer og Rasmus Jusjongs fornemmelse for bund, beats, kor og keys.
 
Folkeklubben har over de sidste 7 år markeret sig som et af landets bedste og mest flittige liveorkestre. Når trioen i 2019 igen stævner ud, er det med deres nye album Sort Tulipan i ryggen. Det nye album følger op på et i forvejen imponerende bagkatalog med udgivelserne Nye Tider (2013), Danmarksfilm (2014) og Slå Flint! (2016).
 
Der er mange måder at slå sig selv ihjel på. Som band starter sammenbruddet som regel med en syvårskrise, hvor man spørger sig selv: hvem er vi og hvor skal vi hen? Folkeklubben har taget disse spørgsmål alvorligt. Og svaret foreligger nu på albummet Sort Tulipan.
 
Sort Tulipan er et album med 11 originale sange, der sammen og hver for sig insisterer på i hvert fald for en stund at lukke lyset ind og skabe en større fortælling: Med den nye plade er vi gået bevidst efter at udfordre det univers som vi har cementeret på de tre forudgående plader. Sort Tulipan er ikke et selvmord, men et forsøg på at udfordre vores identitet, udtaler bandet.
 
Den kommende Danmarksturné består af 18 store, stående koncerter. Om de kommende koncerter siger bandet:
 
Det bliver et poetisk rockbrag af en aften! Med den nye plade er vi gået efter at udfordre vores identitet og lydbillede og vi glæder os til at bringe denne ambition videre ind på livescenen ? og give vores publikum dét, de ikke vidste de gerne ville have. Vi glæder os til at blande bagkataloget med helt nye og hårdtslående sange, der vil vise nye sider af klubben.

Stående koncert

Arr. MusikRampen

Indkøbskurv
Din indkøbskurv er tom
Køb gavekort

Mangler du en gave? Så køb et gavekort. Hurtigt og nemt.

Køb et gavekort
Kampagnekode

Har du en kampagnekode, kan du indløse den her:


Powered by Billetten A/S
Server-id: 12.18
Cookiepolitik