Erik Grip
Erik Grip
Søndag den 11. november 2018 15.00
Kedelhuset
Papirfabrikken 72
8600 Silkeborg
Køb

Søndag 11. november 2018, kl. 15.00
Siddende koncert, Kedelhuset, Silkeborg.
Dørene åbner kl 14.15.
Billetpris: 200 kr. inkl. gebyr.

En sand visesangerlegende besøger Silkeborg!
Med sig til denne søndagskoncert i Kedelhuset har Erik Grip pianisten Dan Hemmer, bassisten Esben Eyermann samt Steen Raahauge på trommer.

Som en af meget få danskere er Erik Grip optaget som medlem af den svenske forening for professionelle trubadurer, Yrkes Trubadurernes Förening, der i sin tid blev stiftet af Cornelis Vreeswijk og Fred Åkerstrøm. Sangeren Erik Grip er dog absolut indbegrebet af danskhed og det selvom Erik har norske aner og har efternavn efter en norsk ø i Nordatlanten.

Siden midten af 1970'erne har sangeren Erik Grip været en kendt stemme i Danmark. Den poetiske digter Frank Jæger fik et gevaldigt boost med udgivelsen af pladen Frank Jægers Viser i 1975, hvor udvalgte digte blev fortolket af Erik Grip. Siden er det blevet til mere end 30 plader, hvor Grundtvigfortolkningerne på pladen De levendes land i 1983 gjorde Grip til et af landets varmeste musiknavne med hittet Velkommen i den grønne lund. En lige-ud-ad-landevejen melodi, som vi alle kunne synge med på - og med en ordrig og smuk tekst. Sangen kom da også straks i Højskolesangbogen og er blevet flittigt sunget siden.

Erik Grips store forbillede er Pete Seeger, og naturligt nok, da han om nogen personificerer den amerikanske folk-revival da den kom til Danmark netop i 60´erne, da Erik Grip begyndte at optræde. Stor inspiration var også de mange besøg af folksingers i Visevershuset i Tivoli, hvor Erik Grip var at høre hvert år siden stedet startede i 1966.

I 2017 kunne man på Skagen Festivalen fejre trubadurens 70 års fødselsdag med kæmpe succes. Der var stående ovationer og der blev sunget fødselsdagssang af de mere end 1.000 tilhørere.

Erik Grip optrådte første gang på Skagen i 1976 og en del år frem, så det var et glædeligt gensyn.
'Troværdig Troubadour' er overskriften i Berlingske og BT ved deres portræt af Erik Grip.

Arr. Kedelhuset.

Indkøbskurv
Din indkøbskurv er tom
Køb gavekort

Mangler du en gave? Så køb et gavekort. Hurtigt og nemt.

Køb et gavekort
Kampagnekode

Har du en kampagnekode, kan du indløse den her:


Powered by Billetten A/S
Server-id: 16.18
Cookiepolitik